Leve Arbejderkvindernes Internationale Kampdag: Byg Kvindernes Guerrillaforsvarsenhed!

Så sandt som at lyset findes i forhold til mørket, så stammer livet også fra døden.

I dag på Arbejderkvindernes Internationale Kampdag må vi ære de faldne kvindelige revolutionære såvel som de proletariske og nationalt undertrykte kvinder hvis liv blev taget af borgerskabets brutale patriarkalske diktatur – i USA, men også i udlandet.

I dag på Arbejderkvindernes Internationale Kampdag må vi ære mindet om arbejdende kvinder overalt som kæmper for kommunismen og som giver deres liv for folket. Vi bør lave optøjer for at hylde proletariske kvinder, især dem som på nuværende tidspunkt deltager i langvarige folkekrige: kvinderne i Filippinernes Kommunistiske Parti og den Nye Folkehær, kvinderne i Indiens Kommunistiske Parti/maoister og Folkets Befrielsesguerrillahær, kvinderne i Tyrkiets Kommunistiske Parti/marxister-leninister og Tyrkiets Arbejderes og Bønders Befrielseshær. Såvel som alle de tidligere revolutionære maoistiske kvinder i Folkets Kvindebevægelse og de kvindelige ledere af Perus Kommunistiske Parti og Nepals Kommunistiske Parti/maoister og Folkets Befrielseshær.

Her i USA’s fængsel for indre kolonier, finder en tredobbelt undertrykkelse af arbejderkvinder fra Chicano-nationen, den sorte nation og de indfødte nationer sted: de udbyttes af imperialismen, undertrykkes nationalt af en nybygger-kolonial kapitalisme, og undertrykkes af et morderisk patriarkat.

Her i Boyle Heights bliver arbejdende chicano, nyafrikanske, mellemamerikanske og indvandrerkvinder dagligt mindet om deres  undertrykkelse og dødelighed. Det opdelte og undertrykkende kapitalistiske lands virkelighed er, at mordene på arbejderkvinder ofte begås af deres mandlige modstykker. I Los Angeles – i Boyle Heights og andre områder i amtet – er unge proletariske kvinder blevet brutalt mishandlet og derefter dræbt ved deres egne elskeres, familiers eller venners hænder, nogle af hvilke er klasseforrædere fra pjalteproletariatet som sidder højt på strå – mellemstore eller store narkosælgere, seriekvindemishandlere, truende parasitter på deres egne nabolags indvandrer-arbejderklasse.

Nogle af navnene på Los Angeles faldne kvinder gennem de sidste år er: Michelle Lozano, Lorenza Arellano, Bree’ Ana Guzman, Kasandra Ochoa, Cindi Santana, Mabel Castillo, Briana Gallegos, Gabriela Calzada, Karina Luna og alle de utallige andre unge arbejderkvinder som omdannes til ukendte ansigter i amtets lighus.

Dette år, kun tre måneder inde, har der været mindst to rapporterede mord i Los Angeles – det første var en kvinde som blev dræbt, skåret i stykker og brændt under 5 Freeway i det nordøstlige LA. Den anden blev fundet stukket ihjel med halsen skåret op i en park i Sylmar. Begge i februar.

Det er en rædselsvækkende påmindelse om den usikre og undertrykte stilling som kvinder har under patriarkalsk kapital-imperialisme, hvor deresliv hænger i en tynd tråd. Kvinder, især proletariske kvinder fra undertrykte nationer, bliver bogstaveligt talt skaffet ad vejen, som opbrugte dele af en maskine.

Det er derfor tilhængere og deltagere fra Los Angeles’ Røde Gares Unlearning Patriarchy-begivenheder i La Conxa har besluttet sig for at tage vores fælles proletarfeministiske politiske udvikling i løbet af de sidste adskillige måneder, tæt på et år, og anvende den på vores virkelighed i Boyle Heights.

Med Ovarian Psyco-Cycles’ deltagelse vil vå påbegynde en proletarisk Kvinders Guerrillaforsvarsenhed i Boyle Heights, som er åben for alle køn, men især med et fokus på proletariske kvinder fra undertrykte nationer.

Enheden vil være én portion indre selvforsvarstræning for kvinder, én del ydre (offentlig) selvforsvarstræning for kvinder, én del politisk udvikling – alt sammen forenet især under den filosofi, at kun gennem revolutionær hævn/vold kan proletariske kvinder og deres allierede omformes og frigøres fra patriarkalsk kapital-imperialisme.

Patriarkatet kan ikke bare aflæres. Vi må bogstaveligt talt bevæbne os selv og gå i krig mod USA’s kapitalisme.

Så vi er nødt til at være klare: Patriarkatet er, ligesom kapitalismen og kolonisering, uundslippelig. Det bor sammen med kapitalismen i et permanent ægteskab. At tale om at “aflære” eller “dekonstruere” patriarkatet er meningsløs post-modernistisk sniksnak, og vi vil gerne selv-kritisere for ikke at gøre vores månedlige begivenhed mere revolutionær og fri for kapitalistisk post-modernismes forræderi. Enkeltpersonen findes ikke adskilt fra kapitalismen. Det er kun gennem det gamle systems ødelæggelse, gennem skabelsen af et nyt et med en anden produktionsmåde, en som ikke udelukkende er på baggrund af vareproduktion, at vi virkelig kan udøve en mere lige kønspraksis.

Vi ønsker, og behøver, en feminisme som udelukkende er på baggrund af arbejderklassens kvinder. Som ikke efterlades til at dø i universiteternes kolde gange. For alt andet forfladiggør modsætningerne blandt kvinder fra forskellige klasser, hvilket likviderer revolutionen og skaber falske reformer og en forræderisk fred med den fler-kønnede fjende. Med andre ord, enhver feminisme som ikke prioriterer at arbejderklassens kvinder – og vi vil yderligere argumentere for indfødte, chicao og sorte arbejderklassekvinder – deltager i revolutionen, støtter kapitalismen. Hvis vi bliver angrebet, må vi angribe.

Vi er nødt til at påbegynde offensive angreb, som en del af en større defensiv etape i vores forberedende under-etape i krigen. Vi er nødt til at slå. Vi er nødt til at slå hårdt. Kvinder er nødt til at slå. Kvinder er nødt til at slå hårdt. Det er gennem alvorlig afstraffelse – men en revolutionær slags, som vi kalder revolutionær vold – at fjenden underkues, selv midlertidigt, eller helt neutraliseres.

Den revolutionære martyrdød er uundgåelig, fordi at gå i krig mod kapitalismen, imperialismen og nybygger-kolonialismen er alle udbyttede og undertryktes folks fordømte pligt. Så vi siger hæder til dem som gav og giver deres liv til masserne og revolutionen. Hæder til de udødelige kvindelige martyrer, som vil blive hædret af at deres internationale kammerater griber til våben og indtager deres stillinger i deres militærenheder og partiet.

En proletarisk Kvinders Guerrillaforsvarsenhed er ikke nok i sig selv. Denne enhed er noget man bør tænke på som et frø vi har sået for at den al-kønnede arbejderklasses revolutionære hær kan vokse frem og udføre det højeste punkt som vi kan række ud efter: en revolutionær soldat i den kommende langvarige folkekrig.

Tiden til aktivisme er ovre. Nu er det tid til krig.

Leve Arbejderkvinders Internationale Kampdag!

Leve marxismen-leninismen-maoismen, især maoismen!

Leve Kvindernes Guerrillaforsvarsenhed!

Kilde: https://redguardsla.org/2018/03/08/long-live-international-working-womens-day-build-the-womens-guerrilla-defense-unit/