Klassestandpunkt mod narkotika

Når vi kommunister tager et standpunkt i forhold til narkotika, så er vi nødt til at tage stilling til den med udgangspunkt i vores klassestandpunkt for proletariatet, og ikke ud fra subjektive opfattelser og erfaringer. Disse er begrænsede og har et liberalt individperspektiv. Problemet med narkotika er noget som vedrører hele vores klasse og alle kommunister.

Det er hævet over enhver tvivl at det er vores klasse som tager mest skade når det kommer til misbrug og afhængighed af narkotika, men også indflydelsen på andre områder af vores klasses liv. Dette betyder at spørgsmålet om stoffer ikke er et individuelt spørgsmål, men et klassespørgsmål.

Narkotika slavebinder ikke bare dele af vores klasse til misbrug, de bliver også et levebrød for en del af vores klasse, og især blandt den proletariske ungdom. Stoffer bliver ikke bare den midlertidige “letteste” vej ud af en hård og stressende livssituation på grund af rusen, stofindustrien bliver også en indtægtskilde og et job, især i byernes “ghettoer” hvor den borgerlige stat holder store dele af proletariatet uden for arbejde og uden for samfundet.

På grund af dette bliver rigtig mange fanget og holdt nede i en stilling de ikke kommer ud af, hvor alt drejer sig om stoffer. Narkotika bliver en indtægt og et misbrug, en ond cirkel hvor nogle få tjener penge på andres misbrug og død. Narkotikaen æder dele af vores klasse op indefra. Den æder os op fysisk og mentalt og holder os i skak, ude af stand til at ødelægge eller knuse noget andet end os selv.

Den skade man påfører sig selv og andre er ikke bare enorm helbredsmæssigt, men misbrug degenererer også mentaliteten. Narkotikaen medfører ikke bare at man ødelægger sig selv, det sker nemlig også at man ødelægger sine nærmeste. Både psykisk og fysisk, især hvis nogen står i vejen for misbrugerens jagt på penge eller stoffer.

Der er meget man kunne skrive om rus og narkotika, men som nævnt tidligere må vi tage det standpunkt som stemmer bedst overens med hvad der er brug for i kampen for proletariatets sejr. Narkotika påvirker og ødelægger ikke bare vores klasse, men er et problem for hele samfundet. Alligevel har stoffer og narkotika uden tvivl det største skadeomfang blandt proletariatet og undertrykte dele af folket. Dette betyder at kommunister også må have det klareste standpunkt i forhold til dette.

En proletarisk og revolutionær ruspolitik er at modarbejde narkotikaens indflydelse på vores klasse, politisk og kulturelt.

Vi må tage et standpunkt mod småborgerlige og liberale holdninger som glorificerer narko og blander det sammen med livsstil og kulutur. Disse er holdninger som borgerskabet og dele af småborgerskabet tjener på at proletariatet tager som sine egne. Men til syvende og sidst så er det proletariatet som må betale den dyreste pris.

Hvordan kan nogle klasser tjene på liberale holdninger til stoffer?

1. Der findes dele af borgerskabet som tjener store penge direkte på narkotika. Blandt de største kapitalister findes der forbindelser til det sorte marked og mafiaen.
2. Dele af borgerskabet og småborgerskabet dyrker liberalismen som et verdenssyn; alle skal kunne gøre hvad de vil. Frit valg er idealet – fordi dette er den ideologiske legitimisering af at gøre alting til varer. Kapitalismen gør alt til varer, og den har brug for ideologi som retfærdiggører dette.
3. Ikke bare som ideologi er liberalismen en forudsætning for kapitalismen. Det er helt nødvendigt for de store kapitalister at flytte varer over grænserne og at have pengeøkonomi. Med flytningen af varer over grænserne kommer også flytningen af narkotika. Med pengeøkonomi kommer sorte markeder med ulovlig kapitalisme. Mafiaen blev etableret på Sicilien under citrusfrugt-industriens boom – i udkanten af denne blomstrende økonomi. De kinesiske kriminelle triader kæmpede på liv og død mod kommunistisk magtovertagelse i Kina. Kapitalisme og kriminalitet går hånd i hånd, fordi de begge er produkter af køb og salg, af penge og profit. Derfor kan det liberale borgerlige “demokrati” ikke fjerne organiseret kriminalitet.
4. Borgerskabet og de øvre dele af småborgerskabet har ressourcer og muligheder til at bruge narkotika til rekreation på en sikrere måde end proletariatet. De har råd til bedre kvalitet, som er mindre sundhedsskadelig. De har penge til rehabilitering hvis de får brug for det. De har større fleksibilitet i arbejdet og livet, som gør at stoffer gør mindre skade på hverdagen.
5. Både den fysiske og psykiske sundhed er bedre blandt borgerskabet og småborgerskabet end blandt proletariatet. Dette gør det lettere at bruge stoffer som rekreation uden at blive afhængig eller få varige skader. Sådan bliver narkotika mindre farlig for disse.

Når det er sagt ønsker borgerskabet at begrænse stofferne sådan at de ikke tager overhånd, især blandt proletarerne som arbejder for dem. Derfor vil de og deres stat sponsorere programmer for at begrænse  stofferne og hjælpe nogle ud af afhængighed. Men på grund af alle de ovennævnte punkter, kan og vil de ikke rykke problemet op med rode.

Narkotika er en byrde og en fodlænke på vores klasse, en lænke som holder os på plads. Vores standpunkt er at arbejderklassen må og skal bryde alle sine lænker.

Kommunister bør ikke bare afvise narkotika og stofkultur – vi bør fremme alternativer, såsom idræt, friluftsliv, rød kultur, kampfællesskab, sammenhold og solidaritet. Vi kæmper for arbejderidræt, rød musik og fællesskaber som tager vare på hinanden. Og vi vil kæmpe for at proletariske nabolag skal blive bastioner mod mafia og pusheri.

Vi kæmper for behandling i stedet for politichikane for dem som har misbrugsproblemer. Stofmisbrug er sundhedsproblemer og har som regel sociale rødder, eller rod i psykiske lidelser og andre udfordringer som skaber behov som folk vil dække med stoffer.

Kilde: https://tjen-folket.no/Sentralt/view/12371