1972-2018 – Hyldest til Pierre Overney

I ånden af de sidste år er det at hylde Pierre Overney ikke at dvæle ved fortiden, men at påtage os den revolutionære bevægelses arv. Vi er ikke nostalgiske. Blandt os er der unge kammerater som aldrig ville have hørt om det Proletariske Venstre, historien om Pierre Overney, hvis ikke vores ældre havde nedbragt deres minder. I dag bevæger vi os fremad med denne ånd, som hverken skoler eller medier har givet videre til os.

Tramonis mord på Pierre Overney foran Renaults Billancourt-fabrik den 25. februar 1972 giver især genlyd dette år, på grund af vores Kammerat Pierres død. Det var ham som nedbragte denne arv til os og som gjorde den årlige tradition af Pierre Overneys offentlige hyldester i stand til at overleve.

At tilsidesætte vores kamphistorie, vores revolutionære historie, ville være at isolere modstandskampende som trives hvornår end en fabrik lukker, politivold hærger, udsmidninger fortsætter og hvor udbytning og kontrol påtvinger sig med stigende styrke. Og denne revolutionære historie er ikke, som de borgerlige partier vil have os til at tro, begrænset til 1789. Vores revolutionære historie er meget bredere end nationale grænser, fordi arbejderklassen er en international klasse; den mangler også at blive nedskrevet, for vi skal stadig lave revolution.

Og for at gøre det støtter vi os på Pariserkommunen, de storslåede strejker i ’36, den anti-fascistiske modstandsbevægelse, maj ’68 og deres arvs fortsættelse gennem bevægelser såsom det Proletariske Venstre. For nylig bærer kampene mod CPE, ghettoernes oprør og kampen mod arbejdsreformen i sig forudsætningerne for den generelle bevægelse som vil sætte landet i brand.

Men vi må også se ud over vores grænser og se forsigtigt på øjeblikkets mest udviklede revolutionære bevægelser: folkekrigene som ledes af de Maoistiske Kommunistiske Partier. Uanset om de var vigtige for nogle få år siden, eller om de vokser eller forberedes, er vores øjne rettet mod Peru, Tyrkiet, Nepal, Filippinerne, Afghanistan, Indien, Brasilien…

At hylde Pierre Overneys minde i dag er at have begge fødder solidt plantet i nutiden, samtidig med at vi bærer vores arv på skuldrene, med vores blik beslutsomt rettet mod fremtiden.

At hylde Pierre Overneys minde er at påtage sig arbejderbevægelsens arv, fra Pariserkommunen til kampene i dag. Forbindelsen gøres klar i kirkegården Pére Lachaise, hvor kommunarderne blev skudt, hvor vores kammerat Overney ligger begravet og hvor vores Kammerat Pierres asker er spredt.

Sagen som Pierre Overney faldt for er ikke død!

Pariserkommunen er ikke død!

At hyldes Pierre Overney er at fortsætte hans kamp!

Hyldest til Pierre Overney
Søndag den 25. februar 2018 klokken 10:00 ved Pére Lachaise metrostation

Kilde: La Cause du Peuple #30 (Page 20)