To distrikter i Kerala vil blive tilføjet til Indenrigsministeriets liste over maoistisk ramte områder
En klassifikation fra Indenrigsministeriet angående områder som er ramt af venstreorienteret oprør vil sandsynligvis inkludere to distrikter i Kerala for første gang i delstatens historie, sagde en højtrangeret embedsperson i ministeriet på betingelse af anonymitet.
Indenrigsministeriets vurdering udføres for at bestemme hvilke delstater der kan ansøge om refusion (fra den føderale regering) af ressourcer som de bruger på at bekæmpe venstreorienteret ekstremisme.
Ifølge ministeriet oplever i alt 106 distrikter i 10 forskellige delstater aktive venstreorienterede oprør; ud af disse er 35 klassificeret som de “værst ramte af venstre-ekstremisme.” Embedspersonen fra indenrigsministeriet sagde at Palakkad og Malappuram i Kerala nu anbefales af delstatens regering til at modtage ressourcer gennem det føderale refusionsprogram, på baggrund af stigende venstre-ekstremistisk aktivitet i dem begge.
“Visse distrikters lov og orden er blevet forbedret, så derfor er deres navne blevet fjernet fra listen over de værst ramte. Nogle nye distrikter er blevet tilføjet, hvilket inkluderer to fra Kerala, men det samlede antal værst ramte distrikter forbliver formentlig 35,” sagde personen.
Distrikternes inklusion i og eksklusion fra programmet foregår på baggrund af deres voldsprofil og andre parametre, såsom voldsintensiteten over en periode på fem år, forskellige naxalitiske organers organisatoriske styrke, tilstedeværelsen af bevæbnede naxalitiske brigader og deres frie bevægelse, og til sidst udbredelsen af pro-aktive midler som politiet eller administrationen benytter sig af for at bekæmpe oprørerne.
Indenrigsministeriets embedsperson videregav ikke detaljer om de andre distrikter som blev tilføjet til eller fjernet fra listen.
Den Centrale Bevæbnede Politistyrkes tidligere generaldirektør, K. Durgaprasad, sagde at der i adskillige år har været regelmæssige efterretninger om, at maoisterne forsøgede sig med at oprette en base i den tredobbelte grænse mellem Kerala-Karnataka-Tamil Nadu.
Distrikspolitiets chef i Palakkad, Dr. Srinivas A., sagde i telefonen at ansøgningen om centrale midler ikke er på baggrund af distriktets lovmæssige situation, men udelukkende for at styrke den indre sikkerhedsmekanisme.
“Selvom ingen voldelige hændelse er blevet rapporteret i de to distrikter i 2017, har der været adskillige anmeldelser fra folk som har set maoistiske kadrer i området, samt efterretningsrapporter som peger i retning af at oprørerne er tæt på at oprette en base i regionen,” tilføjede han.
Kilde: https://www.hindustantimes.com/india-news/two-kerala-districts-will-be-added-to-mha-s-list-of-maoist-affected-regions/story-L4nIW6dwmpHuqzOVFguYoL.html