Økonomien vokser som en hests hale

Det ubegravede politiske lig Michel Temer og hans bandes eufori angående en påstået økonomisk genopstand har nu oplevet et “koldtvandsbad,” [et brasiliansk udtryk som betyder at man bliver skuffet fordi noget forhindrer ens forventninger i at gå i opfyldelse] med Centralbankens offentliggørelse af en vækstrate på 0.1%. Henrique Meirelles med hans store mund og hans markedsbekendte forventede 0,3%. Alligevel bliver de ved med forfængeligt at insistere på vittigheden om økonomisk genoprettelse når de tre trimester-resultater henholdsvis viste 1,3%, 0,7% og 0,1%. Som man kan se, vokser økonomien som en hests hale: nedad.

At sukre pillen

Det er velkendt at sådanne resultater blev forfalsket af initiativer som FGTS (Arbejdstidsgarantifonden), fondfrisættelse, autoer og vareeksport. Fra folkets synspunkt, især de fattigste, præsenteres helvede på den ene side i form af arbejdsløshed, arbejdsmangel og den gamle stats undertrykkende apparats overdrevne vold, og på den anden side i form af ungdomskriminalitetens svimlende vækst på landet og i byen, den lave kvalitet hos og mangel på sundhedsydelser, uddannelse, transport, sikkerhed og den dårlige eksportbalance. Intet kan sammenlignes med baluartismen [et brasiliansk udtryk som betyder at overvurdere egne styrker] som man finder i Meirelles bedrageri.

Det spåede fald i arbejdsløsheden er forfalsket fordi man inkluderer uformelt arbejde og ansættelse i de officielle data under nye lover, hvor arbejderen – midlertidigt eller sporadisk – får sultelønnens værdi registreret i deres papirer.

Utilpashed ved social sikkerhed

Mediemonopolen, med dens økonomer som betales for at lyve skamløst, åbner sine midler op for rent spekulative modeller, stigende grader af trusler, og gentager at en tilbagevending til økonomisk vækst kræver en “social sikkerhedsreform,” som et middel til at lade dens ønske gå i opfyldelse. Og således har vi det angreb som Meirelles ønsker at lave imod det sociale sikkerhedsnetværk.

Meirelles og Temer fokuserede på den sociale sikkerhed med det mål at tage ressourcerne fra denne sande guldmine for at tjene de internationale banker. De plyndrede skamløst skattekammeret for at sponsorere en millionærkampagne – sammen med mediemonopolerne – for at narre folket ved at sprede usandt sladder imod de offentligt ansatte og gemme information om, hvor pengene skulle komme fra. Alt dette for at sælge katte som kaniner.

Revisionsinspektørernes Fagforening (Sindfisco) afslørede, i et teknisk notat fra september 2010, det sociale sikkerhedsnetværks indtægters opbygning: “I deltajer er kilderne til afholdelse for det sociale sikkerhedsnetværks udgifter som følger:

• Bidrag fra arbejdsgiverne og arbejderne i det sociale sikkerhedsnetværk – INSS, refereret på lønseddelen;

• Bidrag til financieringen af det sociale sikkerhedsnetværk (COFINS), refereret på firmaernes budget og indtjeninger;

• Sociale bidrag over de lovlige enheders profit (CSLL), referet på firmaernes profit;

• Budget for prognostisk indhold;

• Fra importøren af udenlandske varer eller ydelser.”

Både Sinfisco og den sociale sikkerhedsgruppe i Repræsentanternes Hus viser falskheden af tesen om en knap social sikkerhed. De viser at underskuddet skabes af budgettets uforudsetheder, skabt af tjenester gennem skatteunddragelse og straflempelse for store skyldnere, blandt andre ting.

Tvetunget

Altimens mediemonopolen tjener “floder” af penge for at forsvare Temers og Meirelles mål angående fantasien om at vende tilbage til økonomisk vækst, rammer nogle af deres økonomer “en gang på neglen og en gang på hesteskoen” [et brasiliansk udtryk som betyder at ramme rigtigt og forkert samtidig] fordi de allerede ser umuligheden af en sådan tilbagevending på kort eller mellemlangt sigt, som banden ellers erklærede.

I avisen Folha de S. Paulo den 7. september bekræfter journalisten Vinivius Torres Freire, som han refererer til at folket ikke ser nogen forbedring i situationen: “Selvom den er langsom, næsten stillestående, er genopretningen bitter for det beskedne folk.” Og han opsummerer sin tekst ved at erklære at “den økonomiske genopretningspolitik går langt ud over bare at måle BNP. Situationen er stadig hæmmet.”

Forfatteren Laura Carvalho skrev, i det samme nummer, sammenlignende de tre store kriser mellem 1984 og 2017, en artikel kaldet Økonomiens genopretnning vil være den langsommeste i historien. Ved at analysere de to tidligere kriser konkluderer forfatteren at “hvis genopretningen skal kunne afsluttesi løbet af syv semestre som i kriserne i 1981-83 og 1989-92, skulle økonomien vokse 6,6% på et eneste år.” Som man kan se er det meget langt fra de 0,8% som forudses for i år.

Halv-koloniale forhold

Brasilien har ingen udvej på kort sigt. Vi kan bekræfte at, såfremt de halv-koloniale forhold bevares, er der ingen formel som kan få landet til at give dets folk et værdigt og rigt liv. Det er ekstremt nødvendigt at flå masken af denne bureaukratiske kapitalisme, som garanteres af de halv-koloniale og halv-feudale forhold, ved at forberede revolutionen som vil gøre en ende på storjordbesidderiet og storborgerskabets (comprador- og bureaukrat-fraktionerne) overherredømme, og gøre en ende på nationens knæfald for imperialismen, især yankee-imperialismen.

Det er ikke at overdrive at bekræfte at kun en demokratisk, agerbrugerisk og anti-imperialistisk revolution, som uforstyrret fortsætter til socialismen, kan bygge det nye Brasilien.

Kilde: http://anovademocracia.com.br/english/416-202-2nd-fortnight-of-december-and-1st-fortnight-of-january-2018/8169-growing-like-horse-tail