Lad os på Jabidah-massakrens 50-år intensivere den væbnede kamp yderligere!

I dag, den 18. marts 2018, vil folket mindes 50-året for den grusomme massakre på unge Moro-folk i Corregidor, Jabidah-massakren.

Hændelsen var på grund af den fejlede Oplan Merdeka, som diktatoren Ferdinand E. Marcos havde planlagt på hemmelig vis. Under Oplan’en blev Jabidah-ekspeditionsstyrkerne, som bestod af unge moro-rekrutter fra Sulu, organiseret for at udføre en plan om at invadere Sabah og erobre delstaten fra Malaysia. Marcos benyttede sig af Sulu-sultanatets historiske ret til området, repræsenteret af Kiram-klanen på Sabah, for at erobre dens rige naturressourcer og bugnende handel.

Oplan Merdeka blev ikke udviklet for at give Moro-folket deres ret til selvbestemmelse, men i stedet for at Marcos-diktaturets rækkevidde skulle udvides. Herfra kunne han tilbyde større jorder, som da ville blive kilden for råmaterialer som kunne fodres til de imperialistiske industrier, især i USA.

En overlevende fra massakren genfortæller den makabre og brutale massakre, som fandt sted efter de klagede over diskrimination og korruption blandt militærofficererne som trænede dem. Staten udførte derefter sin terror ved at brænde en moske i Buldon i Maguindanao den 22. marts 1970, og ved at massakrere 70 moro’er i Manili, Carmen, Nord-Cotabato i juni 1971.

I dag er det 50 år siden, men alligevel ser det ud til at de på hinanden følgende administrationer kun har yderligere begravet Moro-folkets krav om retfærdighed og glemt dem. I stedet har Rodrigo Dutertes nuværende administration, for at hælde salt i såret, yderligere pustet til Moro-folkets flammende vrede. Han erklærede undtagelsestilstand i Mindanao den 23. maj 2017, hvilket var rettet mod Moro-folket i Marawi City, under dække af at jage den væbnede Maute-gruppe.

Den statslige terror mod det filippinske folk er uophørlig i og med at den udfører disse makabre drabskampagner. Blandt disse er den uophørlige nedslagtning af politiske aktivister gennem Oplan Kapayapaan og af mindre stofmisbrugere gennem Oplan Tokhang, hvor 14.000 ofre er dræbt. Det er åbenlyst at staten ikke bekymrer sig om at gøre en ende på dens terror, men i stedet sigter efter at forværre dens angreb mod Moro-folket og alle som er imod Dutertes fascisme.

I lyset af dette års 200-år for Karl Marx, forbliver hans grundlæggende principper gyldige og retfærdiggjorte. De undertrykte folks eneste udvej er at omfavne den væbnede kamp. Marx lærte os den omfattende filosofi og de rigtige strategier og taktikker inden for at gå imod imperialismen og opnå socialismen. Jabidah- og Buldon-massakrerne var bestemte udtryk for imperialistisk brutalitet, som var repræsenteret af dens marionet Marcos og af det nuværende Duterte-regimes krigsforbrydelser, gennem tæppebombninger mod Lumad- og Moro-folk og drab på politiske aktivister.

Dette blev set med Moro-folkets væbnede modstand gennem den gnist, der var oprettelsen af Moro’ernes Nationale Befrielsesfront [Moro National Liberation Front – MNLF] som var den første til at hejse Bangsamoros ret til selvbestemmelse. Dog fejlede MNLF i at realisere Moro-folkets drømme, fordi den gik på kompromis med USA-Marcos regimet og overgav sig fuldstændigt under USA-Ramos regimets Tripoli-aftale. Dermed opstod Moro’ernes Islamiske Befrielsesfront [Moro Islamic Liberation Front – MILF] som en anden revolutionær organisation, som kæmpede bravt mod den reaktionære stat. Senere hen er MILF begyndt at overveje fredsforhandlinger med den filippinske regering og at opgive dens våben for at gøre plads til Bangsamoros Grundlæggende Lov [Bangsamoro Basic Law – BBL], som de mener ville give dem deres selvbestemmelsesret. Dog kan vi, ud fra vores viden om landets historie, se at staten aldrig vil give Moro-folket denne ret. USA-Duterte regimet hejser uophørligt BBL, på trods af lovens gummiagtige karakter, for at udvande Moro-folkets modstandskamp. Det er derfor uundgåeligt at endnu en væbnet gruppe vil opstå.

Ydermere retter forskellige Moro-folk nu deres væbnede kamp ved at bruge marxismen-leninismen-maoismen som deres teoretiske vejleder. Moro’ernes Revolutionære Befrielsesorganisation [Moro Revolutionary Liberation Organization – MRLO] blev oprettet som en underjordisk organisation for moro-revolutionære. Adskillige moro’er er nu medlemmer af Filippinernes Kommunistiske Parti. Derudover bærer forskellige moro’er nu våben i den Nye Folkehær for at styrte den reaktionære stats politiske magt.

Dermed er den National-Demokratiske Front i Nord-Midt Mindanao Region et med Moro-folket i at intensivere den væbnede modstand mod statslig terror og diskrimination, og i at videreudvikle kampen mod USA-imperialismen.

Ka Cesar Renerio, Talsperson
NDFP Nord-Midt Mindanao
18. marts 2018

Kilde: https://www.philippinerevolution.info/statements/20180318-on-jabidah-massacres-50th-year-further-intensify-the-armed-struggle