Imperialismen fremprovokerer tumult, men folkets kamp stopper ikke

Ved enden på endnu et år tilfalder det os at vurdere den internationale og nationale situation efter den historiske march i dens ulige udvikling, gennem fremskridt og tilbageslag, sejre og nederlag, men sikre på at der for folket ikke findes noget endeligt nederlag.

Vi kan bekræfte at året 2017 på det internationale niveau havde en stigning i statens reaktionalisering, skubbet frem af imperialismen i hele verden som et træk. En proces som er i overensstemmelse med lovene som Lenin etablerede som fortsættelsen og den direkte udvikling af kapitalens love som Karl Marx opdagede, ifølge hvilke imperialismen er kapitalismen i dens højere og bestemte fase i hvilken kapitalen bliver monopolitisk, snylterisk, rådnende og pinefuld. Reaktionen hører sammen med denne proces.

For at bevare den gamle domineringsorden kan det imperialistisk borgerskab kun gøre det gennem folkenes underkastelse, ved at i stigende grad undertrykke for at uddrage den maksimale rate for merværdien i arbejdskraft, energi og råstoffer, for at nedværdige priserne og for at sikre sig tilfangetagne markeder for dets firmaers varer. For at kunne gøre dette forbedrer de plyndringskrigen mod hele nationer og promoverer en ny genopdeling af verden mellem dens supermagter og magter.

Verden er i krig, en krig som føres af imperialismen i kolonierne og halv-koloniernes territorie, navnlig i området kendt som den Udvidede Mellemøst, især i Syrien, Irak, Afghanistan, Iran, Yemen, Palæstina og med provokationer i det fjerne østen, hvilket er tilfældet i Nordkorea. Også i Afrika, både nord og syd for Sahara. I Latinamerika sætter imperialismen marionetstaternes væbnede og undertrykkende styrker fri i en reaktionær krig, en udryddelseskrig mod de fattige folk.

Alle disse forstyrrelser kommer ikke uden et voldeligt modsvar. De nationale modstandsbevægelser, hver ifølge dens ideologiske begrænsninger, påtvang imperialismen store tab samtidig med at den bragte krigen ind i deres egne hjem.

Trumps tilsyneladende omvæltninger har til formål at maskere USA’s forsøg på – som den eneste hegemoniske supermagt – at underkue Rusland – en atomisk supermagt – fuldstændig og på den måde åbne vejen op for verdensherredømmet. For at gøre dette er det nødvendigt at underlægge sig hele Mellemøsten. Illusionen som Trump solgte sine vælgere, som er ensidig, undervurderer den modstand som findes i de undertrykte folk, og især den nye bølge af revolutioner som rejser sig under marxismen-leninismen-maoismens banner, med folkekrigene i Peru, Indien, Filippinerne og Tyrkiet, som viser sig at være den mest udviklede – og mest uforenelige med imperialistisk overherredømme – sti, netop fordi den er resultatet af den mest revolutionære klasses lederskab, proletariatet.

Den revolutionære situation som udvikles på ulige vis i hele verden og især i Latinamerika, har klart vist dens landes og deres senile, korrupte og folkemorderiske staters halv-koloniale og halv-feudale karakter – om de så er under opportunisters ledelse, såsom Luiz Inacio, Morales og Maduro, eller erklærede reaktionære som Macri og Kuczynski, der fastholdte og stadig fastholder deres lande i en situation, hvor de er nationalt underlagt imperialismen, især yankee-imperialismen.

I Brasilien har den petistiske [angående PT, Arbejderpartiet] opportunisme skabt situationen for et overvældende angreb fra storjordbesiddernes og storborgerskabets side, både comprador- og bureaukrat-borgerskabets, gennem et “blåstempel” for imperialismen, som, ved at ride på ryggen af et bestikkeligt parlament, har fortsat lige over arbejdernes rettigheder og de ejerløse jordlodder, de indfødte jordlodder og quilambola-jordloderne.

Sådanne initiativer har kun tjent til at fremprovokerer arbejdernes vrede, som gør modstand på stigende voldelig måde, som set i Humaitá i Amazonia stat og Correntina i Bahia stat, der, selvom de stadig var isolerede, påbegyndte en ny bølge af folkelige protester som stadig fortsætter med blokader af veje, gader og gyder, samt erobringer af storjordbesiddelser.

Alt angiver at Trumps provokationer mod Palæstina og Nordkorea på det internationale niveau, og Temer- og Meirelles-bandens planer om at erobre det sociale sikkerhedsnetværk i Brasilien, vil være meget brændbart materiale i kampen for at gøre 2018 til folkeprotesternes krigsår.

Kilde: http://anovademocracia.com.br/english/416-202-2nd-fortnight-of-december-and-1st-fortnight-of-january-2018/8170-editorial-imperialism-provokes-turmoil-but-the-people-s-struggle-doesn-t-stop