Til minde om Kammerat Javier López

“Fra nu af bør det være en regel, at vi, når en i vore rækker, som har gjort et nyttigt arbejde, dør, hvad enten de er soldat eller kok, mindes dem med en begravelse og et møde til deres ære.” – Forperson Mao Zedong, Tjen folket, 8. september 1944

Det er med dyb sorg at vi fortæller Oaxacas, Mexicos og verdens arbejderklasse og folk, at en meget særlig militant i vores organisation er død.

Kammerat Javier López Martinez, kendt i vores rækker som den elskede Comandante Rojo, afgik ved døden den 19. marts på grund af åndedrætsbesvær. Hans familie, venner og kammerater arver hans bedste minder, smedet i klassekampens hede.

Hvem var Javier López Martinez?

Han kom fra ydmyge kår, født til en arbejderfar og -mor, og gik ind i industriproletariatet fra en tidlig alder, hvor han udførte forskellige funktioner som maskinist, gaffeltruckoperatør, lastbilchauffør, osv. Senere var han, med disse samme robuste og barkede hænder, en del af den mexicanske hær, hvor han, ironisk nok, lærte at hade det anti-arbejderiske og anti-folkelige regime, som den gamle stat står for.

Han brugte sin viden og sin styrke til at tjene arbejderklassen, ved at grundlægge folkebosættelsen ved navn Occupation Fransisco Villa.

Kammerat Javier var en del af de 25 politiske fanger fra den 7. juni 2015, og blev spærret inde i maksimalsikkerhedsfængslet CE.FE.RE.SO #5 i Villa Aldama, Veracruz, og blev senere forflyttet til det statslige fængsel CE.RE.SO #2 i Etla, Oaxaca. I alt var kammeraten indespærret i 16 måneder og har indtil i dag uophærligt været prøveløsladt.

Ud af respekt er vi nødt til at understrege, at Kammerat Javier aldrig tænkte på mildhed eller amnesti – som den gamle stat og dens repræsentanter ellers gik så langt som at tilbyde i bytte for “friheden;” og mens det er sandt, at han døde under prøveløsladelsen, var det afgjort hans beslutning omm at kæmpe til det sidste, som lod ham forlade denne verden som en i sandhed fri mand.

Hvem husker ikke vores Comandante Rojo i klassekampen, hvor han stod ansigt til ansigt med den gamle stats undertrykkende apparater, hvor han organiserede og opildnede folkets vrede og kamplyst?

Vi er overbeviste om, at ingen ville kunne glemme hans handlingers standhaftighed eller hans befalende stemmes fyrighed, mens han forsvarede Røde Sols flag, flaget som han selv havde lavet med sine jernhænder.

Ja, Javier López Martinez grundlagde Røde Sol! Og derfor vil vores kære kammerats navn blive husket med kærlighed, i hver eneste del af Oaxacas terræn, men også på andre af Mexicos kanter hvor vores organisation er til stede, og hans stemme vil give genlyd med hundrede gange dens styrke i de kommende kampe, i demonstrationerne og gadekampene, i træfningerne og strejkerne, i opstandende og oprørerne, som vil finde sted dialektisk i den langvarige folkekrig, som er en af den proletariske revolutions almendyldige videnskaber, og hvis endemål er vejen mod den nydemokratiske revolution og socialismen.

Folkets fjender, den proletariske revolutions kvalmende kritikere, kan påstå alle mulige ting for at ødelægge vores elskede kammerats minde. Det samme kan forventes af de smigrende opportunister, som med søde ord og snidige tryllerier vil arbejde for reaktionen og revisionismen, og forsøge at undergrave denne arbejder og folkekæmpers og klassekampens leders ydelser. I vores kamp mod alle disse, vil vi svare igen med den samme styrke, som han udviste.

Kammerat Javier López Martinez lever i kampen!
Leve Comandante Rojo!

Hæder og ære til folkets kæmpere!

Vi vælger at kæmpe!
Stem ikke, organiser jer og kæmp!

Med Røde Sol vil folket sejre!
Lad arbejderne regere landet!

Folkets Bølge – Røde Sol
Delstatskomite
19. marts 2018

Kilde: http://solrojista.blogspot.nl/2018/03/en-memoria-del-camarada-javier-lopez.html